Jalfe
”Bæredygtighed og økologi er en biting for mange kunder, men for os er det essentielt”
Jane Bredstrup
Ejer af Jalfe
Baggrund og resultater
Siden 2001 har Jane Bredstrup drevet butikken Jalfe i Svendborg. Sortimentet er justeret undervejs, og to gange er hun flyttet til større lokaler. Butikken er i dag på 65 kvm. og fører et nøje udvalgt sortiment af bæredygtigt tøj i lækre naturmaterialer. Butikken rummer beklædning fra cirka 20 mærker i smukke farver og snit. En mindre del af butikkens varer er basistøj i uld og økologisk bomuld, som Jalfe selv producerer og sælger engros til både Danmark, Tyskland, Schweiz, Sverige og Italien.
Jane Bredstrup driver butikken sammen med sin mand, sin søster, to fuldtidsansatte og fire deltidsmedarbejdere.
Kommercielle greb
Værditilbuddet til kunden
1. Et unikt sortiment, som ingen butik i Danmark har: Kvalitetstøj i uld, bomuld, silke og hør, flotte farver og spændende snit fra ca. 20 forskellige mærker til kvinder over 45 år
2. En hyggelig butik på bedste placering på gågaden i Svendborg.
3. En filosofi bag butikken: Naturmaterialer, kvalitet, bæredygtig produktion,
gode arbejdsforhold.
4. En ligeværdig relation til kunderne: ”Vi er hverken mere eller mindre end dem”.
Salg og markedsføring
5. Primært organiske opslag på Facebook og Instagram bruges. Der annonceres sjældent.
6. Der holdes udsalg 2 x 1 uge om året med 50%, kun udvalgte varer.
7. Messedeltagelse i Tyskland og Schweiz to gange om året giver stort salg af egne varer.
Bag scenen: Ledelse, indkøb etc.
8. Mange varer videreføres fra år til år, da det ikke er modevarer.
9. Egen produktion af basisvarer inden for uld og bomuld: Sælges til forhandlere i DK, Tyskland, Schweiz, Sverige, Italien mv.