Fru Skov
”Butikken er blevet et samlingspunkt i byen”
Janne Skov
Ejer af Fru Skov
Baggrund og resultater
”Fru Skov” i Brædstrup ved Horsens forhandler dels køkkengrej af høj professionel kvalitet, dels delikatesser som kaffe, the og chokolade. Butikken er en sanselig oplevelse at besøge, og den er næsten blevet et samlingspunkt i byen med sin nærværende kontakt og hyppige kundeevents. Fra hele landet kommer der kunder for at købe både delikatesser og køkkengrej.
Ejeren Janne Skov har fra starten valgt en klar linje: Butikken satser på kvalitet, rådgivning og oplevelser. Butikken giver ikke rabat og holder aldrig udsalg. Webshoppen fungerer som udstillingsvindue, og mange starter med at købe her og kommer så på besøg i butikken. Salgshåndværket er stærkt: Kundernes behov afdækkes, og mange køber mere, end de havde regnet med hjemmefra.
Kommercielle greb
Værditilbuddet til kunden
1. Sortimentet har en rød tråd, som er gastronomiske oplevelser.
2. Lækre delikatesser og gavekurve, der skræddersyes til modtageren.
3. Køkkengrej – her er man nichebutik og tiltrækker kunder fra hele landet. Stort sortiment målrettet madnørder; udvalgte mærker; stort varelager.
4. Inspiration hentes bl.a. på messe i Paris hvert år. Fru Skov er tit ”foran markedet”.
5. Den fysiske butik er en sanselig oplevelse at bevæge sig rundt i.
6. Kundeevents, hvor man mixer drinks og laver mad i butikken – både ingredienser og køkkengrej kan købes; nogle gange med kendisser.
7. Butikken er nærmest et samlingspunkt i byen; stor lokal kundekreds.
8. Ingen rabat, aldrig udsalg. Butikken satser på kvalitet, oplevelser og rådgivning.
Salg og markedsføring
9. Gratis bolcher til børnene.
10. Et stærkt salgshåndværk med bl.a. åbningsdialoger, behovsanalyser og storytelling giver markant mersalg.
11. Webshoppen fungerer som udstillingsvindue udadtil; Google Shopping giver rykvis kæmpe salg af udvalgte varer; i øvrigt bruges Facebook og mund-til-mund.
Bag scenen: Ledelse, indkøb etc.
12. Leverandørerne håndplukkes, og linjen er klar: Sælger de til supermarkeder, ryger de ud.
13. ”Det kan være dyrt at ansætte billigt”: Gode medarbejdere, der kender produkterne.