Byens Bager Odder
”Det må gerne tage lidt tid”
Helle Kjærulff og Henrik Kjærulff
Ejere af Byens Bager Odder
Baggrund og resultater
Mens mange håndværksbagere er faldet bort, driver Henrik og Helle Kjærulff et fremtidssikret bageri i Odder. I 2021 var overskuddet på 847.000 kr. Nøglen til økonomisk succes har været konstant faglig udvikling, herunder modet til at udfordre kunderne og udvikle nye brødtyper til de yngre kundegrupper. Omsætningen spredes på ”gamle” og ”nye brødtyper”, flotte farvede moussekager og engroskunder, og med en ERFA-gruppe sikres konstant sparring og feedback både til udviklingen i bageriet og til butiksdelen. Man er også god til at sige nej til alt det, man ikke kan tjene penge på. Engagementet i lokalsamfundet er stort.
Kædemedlemskab og partnerskab er prøvet af undervejs, og en truende konkurs er afvendt med hårdt arbejde.
Kommercielle greb
Værditilbuddet til kunden
1. Kvalitet og konstant udvikling: ”Vi tør godt udfordre kunderne”.
2. Klassiske brødtyper og nye brødtyper = man favner kunder både over/under 50 år.
3. Bryllupskager, dåbskager, moussekager mv. står for 25% af omsætningen.
4. Engros produktion til lokal Brugs og restaurant samt events som Aarhus Festuge.
5. God beliggenhed med p-pladser og 12.-13.000 passerende biler i døgnet.
Salg og markedsføring
6. Sponsorater og synlighed i lokalsamfundet fungerer som markedsføring.
7. Too Good To Go minimerer spild og fungerer som markedsføring.
Bag scenen: Ledelse, indkøb etc.
8. Medlem af indkøbsfællesskab for bagere giver lavere indkøbspriser.
9. Løbende investering i nye maskiner og udbygning af bageriet.
10. Faglig udvikling prioriteres: Messedeltagelse, kurser.
11. ERFA-gruppe giver feedback 8 gange om året.
12. Klare fravalg: Økologisk, glutenfrit og sukkerfrit er for krævende.